Udstilling 50
Når fliser bliver en del af indretningen
Fliser forbinder vi ofte med badeværelser, køkkengulve og andre klassiske fliseoverflader. Men de kan meget mere end det. I denne udstilling har vi brugt FLIL på vores disk, hvor flisen bliver en synlig del af selve indretningen og får lov til at vise sit udtryk i en helt anden sammenhæng.
FLIL har et varmt og elegant stenlook inspireret af Taj Mahal-kvartsit. De fine årer og varme beige og gyldne nuancer giver overfladen et naturligt spil, som kommer særligt flot til sin ret, når flisen bruges på en større, sammenhængende flade.
På disken kan du opleve, hvordan en flise kan være med til at skabe karakter og samtidig binde forskellige materialer og elementer i indretningen sammen. Det samme princip kan bruges andre steder i hjemmet – eksempelvis på en køkkenø, en halvvæg eller andre specialbyggede elementer, hvor man ønsker en anderledes og personlig overflade.
Vil du se nærmere på FLIL, kan du på flisens egen side se hele serien og de forskellige muligheder.
Fra wedi-plade til færdig fliseoverflade
Hvordan bygger man egentlig en disk, der efterfølgende skal beklædes med fliser? På billederne her på siden kan du følge noget af processen bag vores egen disk og se, hvordan den tager form, inden FLIL-fliserne kommer på.
Disken er bygget op med Wedi-plader, der gør det muligt at skabe den ønskede konstruktion og samtidig give et underlag, som fliserne kan monteres på. Trin for trin forsvinder selve opbygningen, og den færdige fliseoverflade tager over.
Det er en del af processen, man normalt aldrig ser. Når disken står færdig i vores showroom, er wedi-pladerne naturligvis skjult bag fliserne. Derfor har vi samlet billeder fra opbygningen her på siden, så du kan få et kig bag den færdige løsning.
Inspiration til andre løsninger med fliser
Vores disk er naturligvis lavet til showroomet, men idéen bag den kan bruges i mange andre sammenhænge.
En specialbygget konstruktion beklædt med fliser kan eksempelvis være en køkkenø, en bordløsning eller et andet element, hvor man ønsker at lade flisen gå igen som en del af indretningen. Det åbner for nogle helt andre muligheder end kun at tænke fliser som noget, der skal ligge på gulvet eller sidde på væggen.
I showroomet kan du se det færdige resultat med FLIL-flisen, mens billederne her på siden giver dig et indblik i vejen fra wedi-plader til den færdige disk.

Fliser i udstillingen:
Gulv: FLCL i farverne Dove Grey og Icon
Disk: FLIL i farven Moka Glossy
