Armatur badeværelse

– design, funktion og kvalitet i hver detalje

Et armatur til badeværelse er en af de små ting, der gør en stor forskel på badeværelset. Det er her, du mærker kvaliteten i hverdagen – når du åbner for vandet, vasker hænder, børster tænder eller fylder badekarret. Derfor handler valget af badeværelsesarmatur ikke kun om udseende, men også om funktion, komfort og holdbarhed.

Et smukt armatur fuldender indretningen, mens et velfungerende blandingsbatteri til badeværelse gør hverdagen lettere.

Hos os finder du et bredt udvalg af armaturer til håndvask, bruser og badekar – i mange forskellige materialer og farver, så du kan skabe præcis det udtryk, der passer til dit hjem.

Badeværelsesarmatur – en af hverdagens vigtige detaljer

Armatur badeværelse
Mat bronze armatur

Håndvasken er et af badeværelsets mest brugte elementer, og derfor spiller armaturet til håndvask en større rolle, end man umiddelbart tror.

Det skal være praktisk, behageligt at bruge og passe til både vaskens form og din daglige rutine.

Når du vælger armatur til håndvask på badeværelset, bør du både tænke i stil og funktion. Er dit badeværelse klassisk og afdæmpet, kan et lavt blandingsbatteri i krom eller børstet stål være det rette valg.

Vil du derimod have et moderne og eksklusivt udtryk, kan du vælge et højere håndvaskarmatur i messing eller sort metal, som bliver en markant del af indretningen.

Mange foretrækker et blandingsbatteri til badeværelseshåndvask, hvor du nemt kan regulere temperaturen med én greb. Det giver både komfort og et roligt visuelt udtryk.

Hovedparten af de badeværelsesarmaturer, vi forhandler, kommer fra Cassøe – et dansk brand kendt for høj kvalitet og solidt håndværk. Armaturerne er fremstillet i holdbare materialer og designet til mange års daglig brug – uden dryp, slør eller ujævn vandstråle. Vi forhandler også armaturer fra Strømberg.

Hvis du søger specifik viden om andre armaturer til badeværelset, kan du klikke
videre til

  • Armatur bruser – vælg mellem vægmonterede i flere farver.
  • Badekar armatur – se vores modeller til både fritstående og indmurede kar.

Hop til det afsnit om badeværelsesarmatur, du ønsker at læse mere om:

Typer af armaturer på badeværelset

Et badeværelse rummer typisk tre forskellige typer armaturer – til håndvask, bruser og badekar, forudsat at du har et badekar naturligvis.

Hver løsning har sit formål og sine tekniske krav, men mange vælger at holde design og materiale ens, så hele rummet får et samlet udtryk.

Et håndvaskarmatur bruges naturligvis ved vasken og fås i flere højder og udformninger.
Et brusearmatur regulerer vandmængde og temperatur i bruseområdet, mens 
et badekararmatur er beregnet til hurtig vandpåfyldning og ofte har en ekstra håndbruser.

Badeværelsesarmatur - monteret på vask eller væg

Når du vælger armatur til håndvask, er det vigtigt at tage højde for både vaskens form og den måde, den er installeret på.

Den mest almindelige løsning er et armatur, der monteres direkte på vasken eller bordpladen.

Her skal der være et hanehul (også kaldet armaturhul), hvor blandingsbatteriet føres igennem, og hvor både varmt og koldt vand tilsluttes fra underskabet.

Det giver en enkel installation og gør det nemt at udskifte armaturet senere. Denne type badeværelsesarmatur finder du i flere varianter hos Flisebutikken.

Du kan også gå med en løsning med et vægmonteret armatur. Det fordrer, at vandrør m.m. er skjult i væggen, så kun greb og tud er synlige. Begge løsninger fungerer lige godt – det handler om, hvilket udtryk du ønsker, og hvordan dit badeværelse er opbygget.

Badeværelsesarmatur
Armatur monteret på vask

4 ting du bør overveje ved valg af badeværelsesarmatur

Mat bronze armatur badeværelse
Mat bronze armatur

Der findes ikke ét rigtigt valg – det afhænger af badeværelsets stil, størrelsen på håndvasken og dine personlige præferencer.
Der er nogle ting, du kan overveje:

  • Match funktion og stil – vælg samme serie til håndvask, bruser og badekar for et sammenhængende look.
  • Tænk proportioner – en stor håndvask kræver et højere armatur, mens et lille møbel ser bedst ud med et lavt.
  • Vælg materiale efter temperament – messing og kobber patinerer smukt over tid, mens stål og krom bevarer sit udtryk.
  • Overvej rengøring og vedligehold – matte overflader kræver mindre aftørring end blanke.

Det vigtigste er, at armaturet passer til dine behov – både visuelt og praktisk.

Hvis du søger andre informationer, kan du klikke videre til

Armatur til badeværelse – integreret eller fritstående håndvask

Når du vælger armatur til badeværelse, er det vigtigt at tage højde for, om vasken er integreret i bordpladen eller fritstående ovenpå møblet. De to løsninger kræver nemlig forskellige typer armatur – og der er stor forskel på højden.

Ved bordplader med integreret håndvask sidder vasken lavt i møblet, og armaturet monteres typisk direkte i bordpladen eller i selve vasken. Her passer et lavt eller mellem-højt armatur bedst, så vandstrålen rammer midten af vasken uden at sprøjte. Det er samtidig den løsning, der giver den mest klassiske og kompakte installation.

Ved fritstående håndvaske er det omvendt: vasken hæver sig over bordpladen, og der skal derfor bruges et højere armatur med længere tud, så der stadig er god plads til hænderne. Du kan vælge et fritstående armatur, der monteres i bordpladen, eller et vægmonteret armatur, hvor vandet føres direkte fra væggen. Det giver et rent og moderne udtryk – men kræver, at vandtilførslen er planlagt allerede under installationen.

Uanset løsning er det vigtigt at afstemme armaturets højde og rækkevidde med vaskens form og dybde. Det sikrer, at vandet rammer rigtigt, og at du undgår sprøjt på bordpladen. En god tommelfingerregel er, at vandstrålen skal ramme midten af vasken og give plads nok til daglig brug uden at ramme kanten.

Armatur badeværelse til fritstående vask
Badeværelsesarmatur med ekstra højde

Kombinér valget af badeværelsesarmatur med håndvask og fliser

Match dit badeværelsesarmatur til fliser og vask
Badeværelsesarmatur med ekstra højde i børstet stål

Når du vælger armatur til badeværelse, spiller farven en stor rolle for helhedsindtrykket. Hos os kan du vælge mellem otte forskellige overflader: mat sort, børstet stål, krom, messing, børstet messing, kobber, børstet kobber og gunmetal.
Hver farve giver sit eget udtryk – fra det klassiske og neutrale til det mere varme og karakterfulde.

Et sort armatur står flot mod lyse fliser og giver en tydelig kontrast.

Et børstet stålarmatur passer perfekt til natursten og grå nuancer, mens krom er det tidløse valg, der matcher næsten alt.

Vil du fremhæve det eksklusive, kan du vælge messing eller kobber, der spiller godt sammen med beige, brunlige eller varme terrazzo-fliser.

De mørkere metaller som børstet kobber og gunmetal giver et roligt, mere dæmpet udtryk – især i rum med bløde, naturlige farver.

For at skabe et samlet udtryk kan du kombinere dit armatur til håndvask med en håndvask til badeværelse i samme stil.
Et godt samspil mellem armatur, håndvask og væg skaber balance i rummet – og gør hele badeværelset mere indbydende.

Messing og børstet messing armatur

Et messing armatur er blevet et af de mest populære valg til badeværelset de seneste år. Farven tilfører varme og fungerer godt som kontrast til både lyse og mørke fliser.

Et børstet messing armatur har en mere afdæmpet glød end den klassiske blanke variant og passer perfekt til beige, sandfarvede og grønne nuancer.

Messing fås i flere udtryk – fra den gyldne tone til den mere matte og moderne børstede overflade. Farven spiller smukt sammen med naturmaterialer som træ og terrazzo og giver et roligt, men eksklusivt udtryk.

Hvis du vil dykke dybere i mulighederne, kan du læse mere her: Messing armatur og børstet messing armatur.

Børstet messing armatur badeværelse
Børstet messing armatur

Sort armatur badeværelse

Sort armatur badeværelse
Mat sort armatur

Et sort armatur badeværelse giver et markant og moderne udtryk, men fungerer overraskende godt i mange typer indretning. Når du står med fliserne på plads og skal vælge armatur, er mat sort et sikkert valg, hvis du ønsker en rolig kontrast, der binder rummet sammen.

Den matte overflade gør, at armaturet ikke virker tungt, selv mod mørke fliser, og samtidig står den flot til lyse, beige eller grå nuancer. Et sort armatur passer særligt godt til terrazzo, natursten og træ – materialer med lidt struktur, hvor den matte farve fremhæver overfladens spil.

Samtidig er et armatur badeværelse sort praktisk i brug. Overfladen skjuler vandmærker og fingeraftryk bedre end blanke metaller, og den PVD-behandlede belægning tåler både fugt og daglig rengøring.

Hvis du ønsker et rent og moderne udtryk, der stadig føles afdæmpet, er et mat sort armatur badeværelse et godt valg.
Det kan kombineres med andre sorte detaljer som brusevægge, greb eller spejlrammer for at skabe en gennemført stil – uden at det bliver dominerende.

Gunmetal, mat bronze og børstet kobber armatur

Et kobber armatur giver badeværelset et varmt og elegant udtryk. Farven ligger midt mellem klassisk messing og køligt stål og passer godt til fliser med beige, brunlige eller varme undertoner. Et børstet kobber armatur har en afdæmpet glød og en mat overflade, som dæmper genskin og gør farven nem at kombinere med natursten, træ og terrazzo.

De nyere nuancer som gunmetal og mat bronze ligger i samme familie, men med et mørkere og mere moderne udtryk.

Et gunmetal armatur har en grålig metallisk tone med svag glans og fungerer særligt godt sammen med grå, grønne eller mørke fliser, hvor det tilfører dybde og ro.

Et mat bronze armatur har en mere varm, jordnær farve og klæder især badeværelser med sandfarvede eller gyldne detaljer.

Fælles for disse overflader er, at de giver et personligt og eksklusivt præg uden at virke dominerende. De fremhæver materialerne omkring sig og skaber et harmonisk samspil mellem armatur, håndvask og fliser. Hvis du ønsker et badeværelse med karakter og varme – men stadig et afdæmpet udtryk – er et børstet kobber armatur, mat bronze armatur eller et gunmetal armatur et godt valg.

Kobber armatur, mat bronze armatur og gunmetal armatur
Børstet kobber, mat bronze og gunmetal

Krom og børstet stål armatur

Børstet stål armatur
Børstet stål armatur

Et krom eller børstet stål armatur er det klassiske valg til badeværelset – neutralt, tidløst og nemt at kombinere med andre materialer. De to overflader minder om hinanden i farve, men adskiller sig i udtryk.

Krom armatur har en blank overflade, der reflekterer lyset og giver et rent, skarpt udtryk, mens et børstet stål armatur fremstår mere mat og roligt.

Begge varianter passer godt til lyse fliser, grå nuancer og natursten, hvor de understøtter farverne uden at tage fokus. Et børstet stål armatur er samtidig praktisk i hverdagen, fordi den matte overflade skjuler fingeraftryk og kalkpletter bedre end blanke metaller. Det gør den ideel til både private badeværelser og rum, der bruges ofte.

Et armatur i krom eller børstet stål er et sikkert valg, hvis du ønsker et ensartet og klassisk udtryk, der holder over tid. Det matcher både moderne og traditionelle møbler og kan kombineres med stort set alle flisetyper.

For mange er det den løsning, der skaber balance mellem funktion, pris og æstetik – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Fuldend udtrykket med tilbehør i samme farver

Når du har valgt dit armatur til badeværelse, kan du fuldende udtrykket med tilbehør i samme farve og overflade.

Hos os kan du få alt fra armatur til bruser og badekararmatur til mindre detaljer som toiletpapirsholder, toiletbørste, brusehylde, klikventil til vasken, kroge, håndklædestang og elhåndklædetørrer – alle i de samme otte farver som armaturerne.

Det gør det muligt at skabe et badeværelse, hvor hver eneste detalje hænger sammen – både i funktion og design.

I vores showroom i Holbæk kan du se, hvordan de forskellige farver spiller sammen, og få hjælp til at vælge den løsning, der passer bedst til dine fliser og badeværelsesmøbler.